Made inn er startet af Marianne og Søren og har eksisteret siden 2014. Made inn er både båret af vores passion for møbler, som vi synes fortjener at leve videre, men også for vores glæde ved arbejdet med et håndværk der kræver en nænsom og sikker tilgang.

Gennem de seneste 50 år er der designet og produceret møbler og lamper, som vi synes har en sjæl og som vi gerne vil være med til at bevare. Den respekt vi har for design og kvalitet er udgangspunkt for vores renovering. Vi vil gerne lave møbler der med et touch af nutidens muligheder skaber identitet og personlighed i dit hjem. Vores ønske er at det du køber hos os kommer til at skrive en ny historie sammen med dig.

De møbler og lamper du støder på vores site har alle gennemgået en gennemgribende renovering. Vi lægger vægt på bæredygtighed og kvalitet. Vi bruger de bedste møbelstoffer og polstringsmaterialer. Det er vigtigt for os, at de møbler der forlader vores hænder fremstår i den bedste stand.

Made inn udfører også polstringsopgaver for dig der har et møbel du holder af.

 

Forside produkter